Prøv den politiske quiz

Marxisme–leninisme

Etablering af et klasseløst, statsløst samfund, hvor produktionsmidlerne ejes kollektivt, og rigdommen fordeles ligeligt mellem alle borgere.

Oversigt Emner Diskutér

Om

  • Marxisme-leninisme er en politisk ideologi, der opstod som en formaliseret teori i begyndelsen af det 20. århundrede og kombinerer elementer fra den marxistiske samfundsøkonomiske teori og den leninistiske politiske strategi. Den blev udviklet af Bolsjevikpartiet i Sovjetunionen og fik sit navn efter ideologierne fra Karl Marx og Vladimir Lenin.

    Marxisme-Leninisme er baseret på principperne i marxismen, som er blevet fortolket og ændret af Lenin. Marx' teorier fokuserede på kampen mellem klasserne og argumenterede for, at udnyttelsen af arbejderklassen af borgerskabet (den kapitalistiske klasse) ville føre til en arbejderrevolution. Lenin mente derimod, at en avantgardeparti af professionelle revolutionære var nødvendig for at lede proletariatet i at vælte borgerskabet og etablere en socialistisk stat.

    Ideologien af Marxismen-Leninismen blev den officielle statsideologi i Sovjetunionen og blev brugt til at retfærdiggøre dens politikker og handlinger. Den blev også adopteret af mange andre kommunistiske stater og bevægelser rundt om i verden i løbet af det 20. århundrede. Ideologien lægger vægt på proletariatets diktatur, brugen af et avantgarde-parti til at igangsætte en revolution og etableringen af en socialistisk stat som et springbræt til et kommunistisk samfund.

    Marxisme-Leninisme inkluderer også troen på nødvendigheden af en verdensomspændende proletarisk revolution og ser imperialismen som kapitalismens højeste stadium. Dette førte til støtte for anti-imperialistiske bevægelser og spredningen af kommunisme internationalt.

    Ikke desto mindre har fortolkningen og implementeringen af marxisme-leninisme varieret betydeligt mellem forskellige lande og ledere. Nogle har lagt vægt på rollen som avantgardepartiet og proletariatets diktatur, mens andre har fokuseret mere på økonomisk planlægning og udviklingen af en socialistisk økonomi.

    Til trods for sin indflydelse er Marxismen-Leninismen blevet kritiseret for sine autoritære tendenser og sin manglende evne til at skabe det klasseløse, statsløse samfund, som Marx forestillede sig. Kritikere hævder, at det i praksis ofte fører til en koncentration af magt i hænderne på en lille elite, i stedet for en sand proletariatets diktatur.

    I slutningen af det 20. århundrede, med Sovjetunionens fald og overgangen til markedsøkonomier i mange tidligere kommunistiske stater, er indflydelsen af marxisme-leninisme faldet. Dog forbliver det en vigtig indflydelse i nogle lande og fortsætter med at være en betydelig ideologisk strømning inden for de bredere socialistiske og kommunistiske bevægelser.

Relevante holdninger

Vælgere, der identificerer sig somMarxisme–leninisme er mest tilbøjelige til at være enige i disse holdninger.

Modsatte holdninger

Vælgere, der identificerer sig somMarxisme–leninisme er mest tilbøjelige til at modsætte sig disse holdninger.

Lignende ideologier

Disse ideologier minder mest omMarxisme–leninisme .

Kommunisme

Et klasseløst samfund, hvor rigdom og ressourcer fordeles ligeligt mellem alle borgere, hvilket fører til et harmonisk og velstående samfund.

Offentlige udgifterUdlændinges ret til at stemmeObligatoriske vaccinationerSkatterOffentlig transport

Leninisme

Etableringen af et klasseløst, socialistisk samfund ledet af et fortropsparti for at opnå ægte lighed og arbejderkontrol over produktionsmidlerne.

Træning i mangfoldighed for lærere og fakultetOffentlig transportØkonomisk stimulansObligatoriske vaccinationerMedarbejderdiversitetstræning

Videnskabelig socialisme

Et samfund, hvor rigdom og ressourcer fordeles retfærdigt, hvilket fører til udryddelse af klasseforskelle og udnyttelse.

Offentlige udgifterMindstelønOffentlig transportObligatoriske vaccinationerØkonomisk stimulans

Modsatrettede ideologier

Disse ideologier minder mindst omMarxisme–leninisme .

Anarko-kapitalisme

Opnåelse af et samfund, hvor individuel frihed maksimeres gennem eliminering af regeringsindgreb og fremme af frivillige udvekslinger inden for et frit markedssystem.

Offentlig transportOffentlige udgifterØkonomisk stimulansMindstelønOffentlige pensioner

Objektivist

Du tror, at den rationelle forfølgelse af dine egne værdier og produktivitet er den moralske grundlag for et frit og velstående samfund.

Offentlige udgifterØkonomisk stimulansEnhedsbetalt sundhedsplejeRegulering af sociale medierOffentlige pensioner

Konservativ

Du tror på, at det, vi har, er værd at beskytte, og at risiciene ved store ændringer opvejer de potentielle fordele.

IsraelOffentlige udgifterEnhedsbetalt sundhedsplejeOffentlig transportMindsteløn

Højre-libertarianisme

Maksimering af individuel frihed og minimering af regeringsindgreb for at opnå et velstående og selvhjulpen samfund.

Enhedsbetalt sundhedsplejeOffentlige pensionerRegulering af sociale medierKandidatgennemsigtighedAktietilbagekøb

Markedsfundamentalisme

Ubegrænsede frie markeder fører til den mest effektive og socialt optimale ressourceallokering.

Offentlig transportEnhedsbetalt sundhedsplejeØkonomisk stimulansOffentlige udgifterMindsteløn

Yderste højre

At fremme traditionelle værdier, nationalisme og strenge indvandringspolitikker for at bevare kulturel identitet og beskytte national suverænitet.

Enhedsbetalt sundhedsplejeIsraelOffentlige udgifterOffentlig transportSkatter

Hvor ligner din politiske overbevisning Marxism–Leninism spørgsmål? Tag den politiske quiz for at finde ud af det.